Om Mille

Mille Rodian har altid haft en forkærlighed for hår, og blev allerede fra en helt ung alder den der satte hår på veninderne.Hun startede sin frisørkarriere tilbage i 1997 som elev hos Gun-Britt, hvorfra hun blev udlært i 2001.

Året efter Mille blev udlært drog hun på eventyr til San Fransisco, hvor hun i 4 år arbejde hos en af byens absolut mest førende saloner, og hun blev hurtigt talk of town for sin tekniske kunnen. I 2006 returnerede hun til København, hvor hun sammen med sin søster åbnede salonen Rodian & Rodian. Her blev Milles sans for farver og klipninger hurtigt grobunden for salonens succes. Rodian & Rodian havde til huse først i København og sidenhen på Strandvejen i Hellerup.

I dag er Mille gået solo og arbejder nu under egent navn Mille Rodian, men fundamentet i at yde en professionel og personlig service forbliver det samme. Det er afgørende for Mille, at kunden får en helhedsoplevelse og at behandlingen er tilpasset den enkelte kundes behov.

Milles passion er hendes håndværk og derfor stræber hun altid efter at blive dygtigere gennem videreuddannelse både i Danmark og udlandet.

Mille glæder sig til at byde dig velkommen.